Ring eller skriv!

 tlf. 2639 9712 eller hallo@attractive.dk eller kig forbi "Pouls Garage"

Hverdag

Ny viden ––– Mar. 2023

Kunstig Intelligens foredrag i spændende og inspirerende omgivelser

Særligt i foråret 2023 har kunstig intelligens (AI) taget sit indtog. Mange skræmmende ting blev sagt og skrevet om AI, men vi valgte at se det som en mulighed – både for os og vores kunder. Derfor vendte vi idéen om et foredrag om AI for vores kunder med Lars Hajslund. Lars er, i modsætning til os, en blændende formidler på en scene, og han var straks med på idéen.

Lars blev på scenen flankeret af Michall Ellenhart fra BeamUp Media, som allerede i længere tid  har arbejdet med kunstig intelligens og derfor er en erfaren herre i brugen af AI i forretningsøjemed. Michall stiller gerne op med råd og vejledning og er altid på forkant med de nyeste digitale tendenser.

Hos Attractive er vores arbejde ikke blevet overtaget af AI, for forretning foregår stadig mellem mennesker – derfor skal al markedsføring og kommunikation også have sjæl, hvilket AI tydeligvis stadig mangler. Men med AI-"værktøjer" er vores hverdag blevet nemmere, og vi er blevet mere effektive, alt sammen til glæde for vores kunder.

Foredraget blev afholdt i Garagen, som vi er heldige at være nabo til og have adgang til. Her er alt, hvad der skal bruges til at holde forretningsmøder eller firmaarrangementer i spændende og anderledes omgivelser – blandt biler, som de færreste kun tør drømme om. Men alt starter jo med en drøm, så hvorfor ikke blive inspireret? Den dejlige mad og forplejning blev leveret af Madselskabet, som også er nabo til Garagen og vores underbo, så vi altid går hjem med glade maver.

Tak til alle deltagere, som heldigvis var lige så nysgerrige på emnet som vi selv var.